EngRadardirect-apply

Kalkulatør til funderingsprojekter søges til NCC Infrastructure

Ncc

Ncc is the employer — EngRadar is a job radar, not a recruiter. We track this posting from their own careers page and send you straight there; we never handle applications or CVs.

Søborg, , Denmark Full-time Posted 5d ago

Vil du være med til at regne nogle af NCC’s spændende funderingsprojekter hjem? Vi søger en kalkulatør til vores tilbudsafdeling i Søborg, der trives i krydsfeltet mellem teknik, økonomi og samarbejde. Du bliver en vigtig del af tilbudsfasen og får en central rolle i at sikre konkurrencedygtige, gennemarbejdede og realistiske tilbud.

Dine opgaver og ansvarsområder omfatter bl.a. at:

  • Udregner tilbud på total-, hoved- og fagentrepriser inden for infrastruktur- og anlægsopgaver
  • Indhenter tilbud fra underentreprenører og materialeleverandører
  • Deltager i udbudsprocesser og kontraktforhandlingsforløb
  • Samarbejder tæt med kolleger i tilbudsafdelingen og produktionen om priser og løsninger
  • Vurderer tekniske og økonomiske forudsætninger for at skabe stærke tilbud
  • Bidrager til en struktureret og professionel tilbudsproces fra start til overdragelse

Du bliver en del af et stærkt tilbudsteam i Søborg med tilbudsledere, kalkulatører og formidlingskonsulenter som dine nærmeste kolleger. Teamet arbejder målrettet for hele tiden at udvikle både processer og kvalitet. Derudover vil du have et tæt samarbejde med produktionen ift. det funderingstekniske.

Du vil blive en del af en afdeling med høj trivsel, en uformel tone og en åben omgangsform. Her hjælper vi hinanden, deler viden og lægger vægt på, at det også skal være sjovt at gå på arbejde - selv i en travl hverdag.

Hos NCC får du mulighed for at arbejde med komplekse projekter i en virksomhed med høje faglige ambitioner. Du får et kompetent bagland, gode muligheder for sparring og en hverdag, hvor samarbejde og udvikling går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste resultater skabes af dygtige mennesker, der trives.

Kvalifikationer

  • Har en uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Har 1-5 års erfaring med kalkulation af komplekse og forskelligartede anlægsopgaver
  • Har gerne erfaring med funderingsbranchen  
  • Taler og skriver flydende dansk og behersker gerne engelsk
  • Arbejder struktureret og systematisk med fokus på kvalitet og detaljer
  • Finder løsninger, der skaber værdi og sikrer en sund bundlinje

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Tilbudschef Søren Bugge Christensen på tlf. 61965906 eller e-mail [email protected].

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.

Bemærk, at vi desværre ikke kan håndtere ansøgninger, der ikke sendes via nævnte link.

 

Som en del af vores ansættelsesproces gennemfører NCC et standardmæssigt baggrundstjek på slutkandidaten via en ekstern samarbejdspartner.

 

NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Du kan se mere om os på www.ncc.dk

Posted by Ncc on their own careers page — you apply directly, no recruiter in between. View original / apply →

More at Ncc